Igennem hilus løber til hver lunge en a.pulmonalis. Pulmonalarterien grener sig op analogt med bronchierne og følger bronchiegrenene ud. A.pulmonalis, deler sig således først I laparterier, segmentarterier o.s.v. Arterierne bliver til arterioler, som slutter i kapillærerne, der omgiver alveolerne. Efter gasudvekslingen her samles det iltede blod i venoler og vener, som til sidst løber sammen i 2 vv pulmonales fra hver lunge. Hele dette kredsløb betegnes lungekredsløbet eller det lille kredsløb.